The history of Broderi Anglaise
- denysmariapedersen
- 30. nov. 2015
- 1 min læsning

BRODERI ANGLAISE
Broderi anglaise er en metervare, hvorpå der er broderet et fint mønster som f.eks. blomster. Materialet er typisk hvidt bomuld. Teknikken er at man gennemborer et oval eller cirkelformet hul i materialet og fortsætter med at lave et bestemt design eller mønster i stoffet.
Broderi Anglaise stammer helt tilbage fra det 16. århundrede fra det østlige Europa, og det blev især populært i England i det 19. århundrede. Ordet ”anglaise” er fransk for engelsk, så oversat hedder det engelsk broderi. I 1840 - 1880 kom det på mode og broderiet blev især brugt til kvinders undertøj og samtidig børnetøj.
I gamle dage ville man typisk bruge en saks men I dag har vi maskiner til at kunne lave broderi anglaise. I dag bliver broderi anglaise til f.eks. duge og kan også bruges til syning af beklædning som f.eks. dåbskjoler, konfirmationskjoler, brudekjoler, kraver og anden beklædning, som kræver lidt ekstra fint pynt. Broderi anglaise kan også bruges til syning af f.eks. sengetøj til de mindste børn eller til sengerand til barnets vugge.


Comments